Ingen unge skal tvinges hen på dårlige gymnasier

Jeg er modstander af venstrefløjens nye aftale om elevfordeling på gymnasier, som betyder færre unge vil få opfyldt deres førsteprioritet, men i stedet for at blive tvunget hen på et gymnasium langt væk.

Lige før sommerferien valgte den socialdemokratiske regering sammen med hele venstrefløjen og Dansk Folkeparti at lave en aftale om tvangsfordeling af gymnasieelever. Den aftale er rendyrket socialisme.

De tror, at man kan putte alle gymnasieeleverne ind i et excelark og så̊̊ flytte rundt på eleverne, så̊̊ man lige præcis opnår en lige socioøkonomisk fordeling af eleverne på tværs af alle gymnasier. Alt imens bliver den enkelte elevs frihed til at forfølge sine egne drømme mindre, og færre får opfyldt deres ønsker. 

På Virum Gymnasium er det i fremtiden f.eks. 13 % af eleverne, hvis forældre har en høj indkomst, som ikke længere vil blive optaget på Virum Gymnasium ifølge regeringens egne tal. Alene fordi deres forældre har den forkerte indkomst, som ikke passer ind i regeringens regneark.

I Det Konservative Folkeparti er vi store modstandere af aftalen, og vi kæmper videre for at råbe op om konsekvenserne, så̊ aftalen kan blive lavet om. De unge skal ikke være forsøgskaniner i et socialistisk tvangseksperiment. Hvis jeg bliver valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden, så vil jeg kæmpe for, at så mange unge som muligt får opfyldt deres førsteprioritet.