Styr på økonomien

Lyngby-Taarbæk betaler svimlende 1,4 mia. kr. om året i kommunal udligning til andre kommuner. Dette har store konsekvenser for vores kommunale økonomi, og derfor kæmper jeg også hårdt for at få ændret det uretfærdige udligningssystem. I dag rammer det dybt uretfærdigt.

Det kan ikke være rigtigt, at det nuværende ikke tager højde for de høje grundpriser og deraf følgende boligskatter, som vi har i hovedstadsområdet og særligt i Lyngby-Taarbæk.

Der er vigtigt for mig, at vi holder skatten i ro, og opstår muligheden for at sænke skatten på et tidspunkt skal vi også gøre det. Lyngby-Taarbæk skal fortsætte med at have en sund økonomi, hvor vi samtidig skaber gode og attraktive rammer og vilkår for virksomhederne, men også for vores helt små iværksættere.

Som butiksejer af Deluxe Home igennem mere end tre år ved jeg selv, hvor vigtigt det er, at kommunen har en god dialog med de erhvervsdrivende og arbejder for det fælles bedst.