Jeg kæmper for:
Det er desværre alt for ofte tilfældet i dag, at mange ældre ender med at få indskrænket deres frihed. I første omgang skal vi sikre vores ældre bedre muligheder for at få den service, som de gerne vil have, uanset om den er privat eller offentlig.
Derudover skal vi give bedre muligheder for, at kommunerne kan etablere friplejehjem, så vi styrker de ældres frie valg af plejehjem. Alle plejehjem behøver ikke ligne hinanden, og det er kun en styrke, at de ældre har flere at vælge imellem. Vores plejehjem i Danmark skal ikke være for formynderiske, men give vores ældre de bedste muligheder for at leve det liv, som de selv gerne ønsker.
En alderdom i trygge rammer
Når du bliver ældre og har behov for hjælp, er det vigtigt, at du kan være tryg ved den hjælp, som du modtager. Det at have fast personale, så du kender ansigtet på personen, som kommer ind ad døren gør en stor forskel. Det giver tryghed og i sidste ende hjælper det også med at forebygge flere af de problemer som senere vil kræve lægebehandling.
Personalet i ældreplejen skal i videst muligt omfang kunne tale dansk, og dem der ikke kan det danske sprog skal på kursus i det, således det er nemt for de ældre at forstå, hvad personalet siger, når de skal hjælpe dem. Det giver tryghed.