En stram og fair udlændingepolitik

Vi skal passe på Danmark og vores danske værdier. Det kræver også, at vi har en stram udlændingepolitik, hvor vi stiller krav til de mennesker som kommer til Danmark og erkender, at vi ikke kan lukke alle mennesker ind i vores land.

Jeg kæmper for:

  • At stille flere krav til de folk som kommer til Danmark
  • Økonomiske sanktioner ved udeblivelse fra danskundervisning
  • At udvise alle kriminelle udlændinge
  • At tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark

Vi skal passe på Danmark og vores danske værdier. Vi kan ikke løse al elendighed i verden ved at flytte folk til Danmark. Gennem frihandel, sikkerhedspolitik og, i særlige tilfælde, støtte til konkrete projekter, kan vores hjælp række meget længere til dem, som har brug for den. Samtidig skal vi stille flere krav til dem, som er i Danmark.

Kriminelle udlændinge bør udvises, og de bør aldrig kunne få hverken permanent ophold i Danmark eller dansk statsborgerskab. Derudover skal vi forhøje kravene til indvandrere på offentlig forsørgelse, så alle i udgangspunktet arbejder for deres ydelse, ligesom der skal være en økonomisk sanktion ved manglende deltagelse i danskundervisning. 

Tiltrække kvalificeret arbejdskraft
Samtidig har vi en vigtig opgave i at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som vores erhvervsliv efterspørger. Derfor skal vi blive bedre til at give midlertidige opholdstilladelser til folk, der kan få arbejde i Danmark og være med til at bidrage til vores samfund. Det skaber virksomheder i vækst og et Danmark i fremgang.